Video 🎞
Vis dine egne videoer på infoskærmen ved at uploade dem direkte i et video-opslag. Videoerne uploades, konverteres og downloades på dine skærme.
💡Videoen du uploader må maksimalt være 1GB.
Du kan uploade de fleste videoformater; 'mp4', 'mov','m4v','wmv' og 'avi'.
Videoen konverteres og vises i 1920x1080 (max 30fps) på infoskærmen.
Uploading af video
- Gå til "Nyt opslag", vælg "Video" i menuen.
- Upload video (maks 1GB). Enten ved at trække videoen over i feltet, eller ved at gennemse dine filer.
- Vælg lyd til eller fra. Lydindstillingerne i opslaget gælder på infoskærmen. I mobilappen, PinToMind Go, kan brugerne styre lyden som de selv vil.
- Publiser video ved at vælge den eller de skærme du ønsker at vise videoen på og gem opslaget.
- Når du har gemt, så vent på at videoen færdigbehandles hos os. Videoen publiseres automatisk til skærmen når den er klar.
Udstyr og opsætning
❗️Video er en opslagstype, som kræver en bestemt type udstyr for at fungere. Video vil derfor ikke fungere på alle slags udstyr. Herunder følger en liste med udstyr, som er kompatibelt med videoløsningen.
Chrome, Windows og Android (f.eks. Sony BRAVIA Professionals Display)
Video støttes både i Google Chrome og Chrome App. Dvs. at video fungerer i Chrome-browseren på f.eks. Windows, og via PinToMind Player-appen på enheder med Chrome, Windows og Android. Det kræver ikke nogen ekstra opsætning og video spiller rigtig fint. Kræver daglig genstart af enheden for at videoløsningen skal fungere optimalt.
Samsung med SSSP og Tizen
Video støttes på Samsung SSSP4/SSSP5/SSSP6/SSSP10 skærme. Video kræver, at man har installeret PinToMind Player-appen og at man ikke bruger den indbyggede browser med skærmkode. Vi kender til nogle problemer med afspilning af video på nogle af Samsungs skærme. F.eks. at skærmen hopper over video-opslaget. En løsning på dette problem kan være at opdatere softwaren (firmware) på skærmene.
På grund af tekniske begrænsninger på nogle Samsungskærme kan Video-opslag og YouTube-opslag ikke alltid bruges samtidig.
LG (webOS)
Video støttes på LG med webOS 6.0 eller nyere med PinToMind Player-appen installeret.
Hvis du føler, at videoen ikke vises optimalt på LG, kan en løsning være at reducere størrelsen på videofilen. Video fungerer generelt bedre på Samsung med SSSP og Tizen end på LG.
Ingen lyd på video?
Tips:
- Tjek at lyd er slået til på den fysiske skærm, der viser indhold fra PinToMind.
- Markér for lyd når du opretter eller redigerer video-opslag.
Lyd fra video på Chrome-enheder
- Chrome OS MED Chrome-opgradering: Video-opslag og YouTube-opslag vises med og uden lyd, på enheder med Chrome OS med Chrome-opgradering.
- Chrome OS UDEN Chrome-opgradering: Her vil videoerne afspilles, men man får ikke lyd på videoen selv om dette er valgt i opslaget.
- Chrome browser uden Chrome OS og kiosk-modus: Hvis man prøver at afspille video i en Chrome browser uden Chrome OS og kiosk-modus er det muligt at ændre tilladelsen for afspilning manuelt. Åben chrome://settings/content/sound i browseren og tilføj adressen, app.pintomind.com, som du ønsker skal kunne afspille lyd på videoer automatisk, under "Tillad".
Feedback eller spørgsmål?
Video er en stor og sammensat udfordring at løse. Uploading, konvertering, gemme, publisering og afspilning over tid gør at video er en kompliceret proces. Oplever du nogle udfordringer undervejs så tag kontakt til support@pintomind.com.